<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Foredrag 20. september 2021

Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk inviterer til foredrag ved Margrethe Neergaard, Kaptajn Jespersen Instituttet.

 

Mandag den 20. september 2021 kl. 19.00 – ca. 21.00

Lokale ”Havet” Vallensbæk Kultur- og Borgerhus, Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk.

Margrethe Neergaard er yngste barnebarn til Kaptajn Jespersen.

Kaptajn Jespersen er sikkert kendt af mange lyttere til hans morgengymnastik i radioen i 1930 – 1950´erne. Kaptajnens mest benyttede mottoer : ”Op af sofaen, se at komme i gang. Gør det nu!” En særlig gymnastikform, han kom til at stå for er stavgymnastikken.

Foredraget tager udgangspunkt i bogen  ”Tag dig sammen – disrupt din magelighed” som udkom i november 2018, og handler bl.a. om hvordan/hvorfor bogen blev til. Foredraget krydres med anekdoter om kaptajnen og hans holdninger samt hans humoristiske indfaldsvinkel til menneskenes svage og stærke sider. Disse værdier er yderst brugbare også i 2021!

”Vær beredt”, Margrethe Neergaard medbringer som altid Stavene til efterfølgende motion.

Arrangementet er gratis men tilmelding nødvendig og kan gøres her:  https://place2book.com/da/sw2/sales/182aiufu4t

Tag gerne en hjerteven med til en spændende og interessant aften, som vil inspirere os alle.

På hjerteligt gensyn.

Bestyrelsen Hjerteforeningen Ishøj/Vallensbæk

Praktiske oplysninger

Sted
"Havet" Vallensbæk Kultur - og Borgerhus,
Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk
Kontaktperson
Formand Birgit Arnét
IshoejVallensbaek@hjerteforening.dk
20234615