22.01.22 – Giv Liv Cafe
Skrevet torsdag d. 27. januar 2022
Lørdag den 22. januar 2022 afholdt vi i Hjerteforening Holstebro vores første “Giv Liv Cafe”. Der var et hold kl. 12.00 og et hold kl. 14.00.
Arrangementet blev afholdt i de hyggelige og centralt beliggende lokaler hos Kultur- og Frivillighuset i Nygade 22 Holstebro.
Alle de 23 deltagere på de to hold fik et let traktement – enten med med frokost eller eftermiddagskage, samt kaffe, te, vand og frugt.
Efter det lette traktement underviste læge Mathilde S. Laursen i “Giv liv” – et hjerteredderkursus.
På kurset fik deltagerne basal introduktion til og viden om genoplivning og brug af en hjertestarter. Der var desuden masser af mulighed for at afprøve hjertemassage på “dukken”, samt gøre sig bekendt med funktionen og brugen af en hjertestarter.
Der var rig mulighed for at stille spørgsmål til underviseren, samt for småsnak ved bordene.
Næste Giv Liv Cafe afholdes den 12. marts 2022 kl. 09.30 eller kl. 12.00 på ovennævnte adresse.
Tilmelding til arrangementet den 12. marts 2022 kan ske til formanden for Hjerteforening Holstebro Anita Zacho på tlf. 42152127 eller via mail [email protected] med opgivelse af fulde navn, alder, mail og tlf. nr. , samt angivelse af hvilket af de 2 tidspunkter man ønsker at deltage.