<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Holstebro

Hvordan gør jer, hvis jeg er hjertesyg og er blevet smittet?

Skrevet mandag d. 23. marts 2020

Er uheldet ude, og er du som hjertepatient blevet ramt af coronavirus (COVID-19), har vi vores bedste råd parat til dig leveret af vores fagfolk. Du kan løbende følgende med på hjerteforeningen.dk/corona.

Coronasituationen udvikler sig løbende. Teksten og fakta heri er et udtryk for situationen, da artiklen blev udgivet. 

Hold dig opdateret på/corona

Hvad du bør gøre ved smitte eller mistanke om smitte

Hvis du bliver smittet med coronavirus eller har mistanke herom, skal du som hjertepatient ringe til egen læge. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du her kan smitte andre.

Som hjertepatient er det også vigtigt, at du fortsat passer din hjertesygdom og tager din medicin. Husk, at du aldrig bør stoppe med at tage din medicin, medmindre dette er aftalt med din egen læge.

Hvordan du generelt passer på dig selv og andre som hjertepatient

Hvis du er hjertepatient, anbefaler vi, at du i særlig grad overholder de generelle hygiejneråd og råd om færden i samfundet (obs på at smitte med coronavirus kan medføre restriktioner ift. færden udendørs, hvorfor råd herunder ang. udendørs færden i så fald ikke er gældende):

1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit. Vær især opmærksom, når du har været ude blandt andre mennesker, før du skal spise mv.

2. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder. Brug handsker, hvis du går ud.

3. Har du tegn på sygdom, også blot lette symptomer, så bliv hjemme, indtil du er rask.

4. Mindsk den fysiske kontakt (håndtryk, kram og kys) og undgå sociale aktiviteter.

5. Undgå midlertidigt fritidsaktiviteter/sociale aktiviteter, hvor der er tæt kontakt med andre mennesker (eksempelvis indkøb, shopping, fitness, kor, gymnastikhold, bridgeklub, familiearrangementer og besøg hos eller fra børnebørn).

6. Bed andre om at tage hensyn.

Vi anbefaler derudover, at du tænker over, hvordan du kan beskytte dig selv bedst muligt mod at blive smittet:

7. Bliv hjemme, i den udstrækning det er muligt.

8. Undgå steder med mange mennesker. Vi fraråder eksempelvis, at du bruger offentlige transportmidler, særligt i myldretiden.

9. Sørg for ekstra god håndhygiejne. Vask dine hænder grundigt, hvis du eksempelvis har rørt ved håndtag, og når du kommer hjem. Overvej at anvende handsker, når du går ud.

10. Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne til slimhinderne i næse, mund og øjne.

11. Hold afstand til andre mennesker, især hvis de ser ud til at være syge. Dråber fra hoste og nys spreder sig i luften på en-to meters afstand, hvorfra de kan overføre smitte til andre. De bliver dog ikke hængende i luften længe.

Hold dig opdateret på/corona