28.09.19 Første lørdag i Børnebørnenes Madværksted
Skrevet lørdag d. 28. september 2019
Kl 10.00 i formiddags mødtes underviser Lotte Lassen Schmidt, bestyrelsesmedlem Lone Degn Olesen, samt 8 par veloplagte bedsteforældre og børnenebørn til madværksted på Sønderlands Skolen i Holstebro.
Der var lagt op til masser af gode madoplevelser og hygge på tværs af generationerne, samt læring om sunde madvaner.
Her den første gang var temaet aftensmad med både gammelkendte klassikere og nyere opskrifter.
Menuen bestod af nedenstående retter og alle kursister afsluttede med at spise sammen.:
Kåldolmere med kartoffelmos
Asiatiske kødboller med kål og nudler
Alle deltagere på holdet fik udleveret en inspirerende kogebog med de retter man kommer igennem på de 4 gange + adskillige andre opskrifter.
Samtlige deltagere fik desuden udleveret forklæder, viskestykker og et net til at bære alt hjem i.
Se mere om Børnebørnenes Madværksted via dette link: