<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Hørsholm

Interessante indlæg i forbindelse med generalforsamlingen

Skrevet torsdag d. 26. januar 2017

I forbindelse med generalforsamlingen i Hjerteforeningen Hørsholm var der foredrag af direktøren for Karen Blixen Museet, mag.art. et cand.mag. Catherine Lefebvre samt af borgmester Morten Slotved.

CL

Cathrine Lefebvre fortalte levende og oplysende om Karen Blixens vanskelige hjemvenden  fra Afrika og hendes valg af bosættelse på Rungstedlund. Også blandt andet relationerne til øvrige familiemedlemmer blev sat i perspektiv i forbindelse med starten på forfatterskabet.

Efter foredraget var alle tilhørere enige om, at der var stof til endnu et snarligt møde med emne om vores berømte bybo.

MS

Morten Slotved fortalte derefter engageret om Hørsholms initiativer for den nødvendige og effektfulde opfølgning af de beboere, som er blevet syge og som skal reaktiveres. Både eksempelvis hjertesygdomme og kræft giver behov for en målrettet og intensiv opfølgning fra kommunens side, men specielt de senere år er antallet af psykiatriske patienter, som skal hjælpes, vokset til et meget højt niveau. Kommunen har afsat ekstra penge af i 2017, og der skal ansættes yderligere personale for at klare disse opgaver.

Borgmesteren sluttede med ros til Hjerteforeningen Hørsholm: “Det har været en glæde at følge hvordan Hjerteforeningen siden opstart for to år siden har fået etableret sig med mange initiativer og arrangementer, som er sat i værk til gavn for borgere i Hørsholm med hjerte- karsygdomme. Man har kunnet støtte op om borgerne og tilbyde f.eks. god træningsmulighed og hjertecafeer med samvær og information, efter de har været igennem et forløbsprogram på Louiselund.”

Begge indlæg blev afsluttet med spørgerunde.

Tak til begge for en meget fascinerende og oplysende aften med to meget engagerende indlæg.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen