Nyt fra Hjerteforeningen Hjørring
Skrevet torsdag d. 8. oktober 2026
I går aftes holdt fysioterapeut John Mortensen et foredrag med titlen Ro i Hjertet
Det var en hyggelig aften med lærerige ideer til, hvordan åndedrættet kan anvendes som ”medicin”, man selv kan dosere helt gratis 😊
Foredraget blev holdt i Kulturcenter Vendsyssel i Sæsing – og sikke fantastiske omgivelser det var. Rammerne var helt perfekte lige fra flot lokale, stole opsætning og til lækre kager i pausen. Tak til hjælpsomt personale.
John Mortensen fortalte om fysiske og psykologiske aspekter ved kronisk sygdom med slides og på en inddragende og hyggelig måde, så alle kunne være med. Der blev afprøvet meditationer og forskellige måder at lave åndedrætsøvelser, så man hver især kunne afgøre, hvilken metode der var den bedste at anvende hjemme.
Vi vil fremadrettet prøve at få flere aktiviteter sat i gang og skulle du have forslag til nogle, er du meget velkommen til at kontakte os 😊 hold også gerne øje med vores Facebook side.
Mange efterårs hilsner fra
Bestyrelsen
Tekst ved Vinni
