<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen. Lokalafdeling Hillerød

Cykeltur i naturen omkring Hillerød. Søren viser vej.

På vegne af Hillerød Lokalforening af Hjerteforeningen inviteres du/I til at cykle en tur med andre medlemmer.
Denne invitation er målrettet fredagsspinningholdet og andre rutinerede cyklister som er medlem af Hillerøds lokale hjerteforening.

Spinning under åben himmel (Bronze-etapen) Søren viser vej……
Søndag, den 7. juni, klokken 10 til 12

Start ved Frederiksborg Centrets hovedindgang, kl. 10.
Mød blot frem, der er ingen tilmelding!

Hillerød Kommune er begunstiget med dejlige bakker, skove med spændende grusstier, det åbne landskab og små lokalsamfund.
Det er netop mødet med landskab og natur, samt at vi rent faktisk kører fra A til B, der gør spinning i det fri til noget både særligt og udfordrende.

Vi starter skånsomt ud med en bronze-etape på omkring 20 kilometer varende ca. halvanden time.
Turen starter ved Frederiksborg Centret og afsluttes med cafebesøg hos Oscars på torvet i Hillerød.

 

Bronze-etapen bringer os forbi byggepladsen ved det nye sygehus og Favrholm Station. Videre til Store Dyrehave og her et udvalg af de mange parforce-stier.
Vi cykler via 8-korset, Stjernen, 4-korset og 5-korset og slutteligt retur til Hillerød, hvor vi afslutter med kaffe og samvær. Der er ikke lavet et rutekort over etapen. Vi følges bare ad.

Alle cykel-typer kan anvendes (med og uden el-støtte).
Dog fraråder vi, at cykle på racercykel med smalle dæk. Det bliver for udfordrende på grusstierne, hvor enkelte forløb er meget ujævne.
Medbring evt. en trøje, således at du kan undgå at blive kold, hvis der holdes pauser. Vanddunk er også godt at have med.

Vi har også planlagt en SØLV-etape på ca. 25 km., den 2. august og en GULD-etape på ca. 40 km., den 6. september.

Vi ser frem til at køre sammen med dig.
På vegne af bestyrelsen,     Hjertelig hilsen fra Søren P

Praktiske oplysninger

Sted
Frederiksborg Centrets hovedindgang
Priser
Alle
0 kr.
Kontaktperson
Søren Petersen
hilleroed@hjerteforening.dk