HjerteCafe Herning 12-03-2025 Tema: Pårørendestøtte
Skrevet tirsdag d. 4. marts 2025
HjerteCafe’en er et tilbud til hjertepatienter og pårørende.
Vi forsøger at planlægge et tema eller et indslag på hver HjerteCafe – detaljer vil blive tilføjet efterhånden.
Se tid og sted mm i kalenderen
HjerteCafe 12-03-2025
Temaet denne gang vil være pårørendestøtte, og vi vil prøve at få gang i en støttegruppe for pårørende.
Vi får besøg af sygeplejerske og psykoterapeut Rebecca Reuther, som selv har erfaring med det at være pårørende.
Hun vil fortælle lidt om tankerne med en støttegruppe – og gerne have jeres input og ønsker til en støttegruppe.
Hvis der er interesserede, som vil med i støttegruppen, vil vi aftale opstart på denne HjerteCafe.