<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Herning

Foredrag blev en succes

Skrevet søndag d. 3. april 2022

Vi må betegne foredraget som en stor succes.

Advokatfirmaet Bale var mødt talstærkt op.

Marianne Bale talte meget levende, klart og tydeligt om emnet – både muligheder og faldgruber – og krydret med eksempler fra det virkelige liv. Og med opbakning fra kollegerne.

Der var 35 fremmødte, hvilket ikke var mange, når der var plads til 100 – men  interessen og spørgelysten var stor. Også i kaffepausen blev der spurgt og diskuteret.

Mon ikke vi alle blev lidt klogere? – der er i hvert fald noget at tænke over både mht. til at sikre sig selv og hvad vi efterlader os til vore arvinger eller andre, vi ønsker at støtte. Vi i bestyrelsen vil kraftigt anbefale jer alle, at I sætter jer ind i disse ting og tager stilling.  Selvfølgelig koster det lidt at få advokatbistand, men så får I til gengæld også større sikkerhed for, at fuldmagter og testamenter dækker alle jeres ønsker og vil være retslig sikre i fremtiden. En af de sidste råd fra advokaten var, at man skal huske at kigge dokumenterne igennem med få års mellemrum, da ens ønsker og behov kan have ændret sig (og der kan jo også komme ændringer i love og regler).

Efterfølgende tilbagemeldinger har kun været rosende.

Stor tak til deltagerne.

Og stor tak til Marianne og kollegerne i Advokatfirma Bale. https://bale.dk/

 

Hjerteforeningen Herning og Bale advokatfirma indbød til foredrag.

Hvem skal hjælpe dig, hvis uheldet er ude …

… og mange andre spørgsmål bliver omdrejningspunktet, når Hjerteforeningen og BALE Advokatfirma ved familieadvokaterne Nanna Møller, Louise Dalager og Marianne Bale holder foredrag i Sundhedshuset i Lind.

Der venter et uhøjtideligt foredrag med plads til spørgsmål og dialog om emner som:

  • Gifte contra ugifte og enlige – hvad betyder ”fælleseje”/”delingsformue”/”særeje” egentlig?
  • Fremtidsfuldmagter; er det reelt set en form for ulykkesforsikring?
  • Arv; – hvem arver efter loven en enlig, en samlevende og en gift person?
  • Testamente; – hvor meget kan man bestemme selv?
  • Kan man give arv til velgørende formål?
  • Afgifter – herunder forskellen på at give sine ejendele bort i levende live og ved død.

 

Følg også med på vores facebookside