<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Webinar om atrieflimmmer

Skrevet fredag d. 15. maj 2020

Et tilbud fra Hjerteforeningen:

Har du atrieflimren er vores webinar måske noget for dig?

Coronakrisen har medført, at vi må leve mere isoleret og med mange ubesvarede spørgsmål i flere måneder endnu. Det skaber stor utryghed for mange hjertesyge. Derfor tilbyder Hjerteforeningen nu gratis webinarer til hjertepatienter og pårørende.

Et webinar er en online undervisning, hvor du møder underviseren på din egen computerskærm hjemme i stuen. Computeren er populært sagt dit kursuslokale. Ved et webinar kan du se og høre underviseren, se plancher og slides på din skærm og du kan løbende stille skriftlige spørgsmål til underviseren. Det kræver ingen særlige IT-kundskaber at deltage, du skal blot have en computer eller tablet med internetgang og kunne høre lyd på dit udstyr.

”Når atrieflimren stjæler opmærksomheden”

Dette webinar er rettet mod dig, som lever med en atrieflimren, som giver dig udfordringer, hvad enten diagnosen er ny eller af ældre dato. Vi lægger vægt på at give dig en øget forståelse for sygdommens udvikling, dens symptomer og behandling. Pårørende kan selvfølgelig også deltage.

Målet er, at du gennem viden får redskaber til at gå i dialog med din læge og dermed får en øget grad af medbestemmelse omkring egen behandling på både kort og lang sigt.

Underviser: Hjertesygeplejerske Charlotte Munkholm

Dato: 18. maj kl.16.30. Webinaret varer ca. 1 time

Tilmelding: Pladserne tildeles efter ’først til mølle-princippet’. Klik på linket for at tilmelde dig:
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=5GCSYVN1J111&b_1=1.0

Dagen før webinaret: Du får en mail med en vejledning til hvordan du logger dig på webinaret.

Efter webinaret: Dette webinar er blandt de første vi afholder og derfor er vi meget interesseret i at vide hvordan du har oplevet at deltage. Efter webinaret mailer vi dig et link til et spørgeskema, som tager ca. 10 min at besvare. Dine svar hjælper os til at forbedre kommende webinarer.

Har du spørgsmål, så kontakt gerne Stig Brøndum (stigb@hjerteforeningen.dk)

Venlig hilsen

Hjerteforeningen.