<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Nyt vedr. Corona-situationen

Skrevet fredag d. 27. marts 2020

Nyt vedr. Corona-situationen:

Hjerteforeningen Herning aflyser alle arrangementer og aktiviteter

Set i lyset af det nuværende coronaudbrud er Hjerteforeningens beslutning om at aflyse alle arrangementer forlænget – foreløbig til og med pinse (til 02-06-2020).

Derfor bliver alle Hjerteforeningen Hernings arrangementer aflyst. Det drejer sig bl.a. om Hjertemotion, Hjertecafe, Børnebørnenes Madværksted samt det planlagte Åbent Hus arrangement i Herning Golfklub. De lokale bestyrelsesmøder er ligeledes aflyst.

Du kan holde dig orienteret om kommende arrangementer, aflysninger og hvornår aktiviteterne genoptages på Hjerteforeningen Herning´s hjemmeside: herning.hjerteforeningen.dk (https://lokal.hjerteforeningen.dk/herning/)

Pas på de sårbare

  • Vi har som patientforening en særlig forpligtigelse til at passe på landets hjerte-kar-patienter og deres pårørende. Vi ved, at patienter, der er kendt med en kronisk sygdom fx hjertesygdom, bliver hårdere ramt og har en øget risiko for at dø i forbindelse med en infektion, siger Hjerteforeningens adm. direktør Anne Kaltoft og fortsætter: Patienter med kronisk sygdom har mindre modstandskraft, fx på grund af nedsat hjertepumpefunktion, og er derfor mere udsatte for alvorlig infektion. Derfor mistænker vi, at hjertepatienter er ekstra sårbare i forbindelse med en infektion med COVID-19 og derfor aflyses aktiviteterne, siger Anne Kaltoft.

Du kan følge Hjerteforeningens anbefalinger for hjerte-kar-patienter i forbindelse med Coronaudbruddet på

Er du i tvivl om, hvordan du som hjertepatient skal forholde dig eller har du andre spørgsmål om hjertesygdom, kan du kontakte Hjertelinjen på 70 25 00 00.

 

Du kan også holde dig orienteret om Hjerteforeningens udmeldinger og vejledninger i fht. coronavirus ved at tilmelde dig Hjerteforeningens elektroniske nyhedsbrev Hjertenyt. Tilmelding til Hjertenyt sker fra forsiden af hjerteforeningen.dk under punktet ”Hold dig opdateret”.

 

For spørgsmål om aflysningerne i Herning, kontakt formanden for Hjerteforeningen Herning, tlf.: 2993 0370, mail: herning@hjerteforeningen.dk