<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Hedensted

SLUT FRED MED DIN MEDICIN

Slut fred med din medicin – Et underholdende foredrag om alt det, din læge ikke har tid til at fortælle

Spændende foredrag med certificeret lægemiddelkonsulent Kåre Sundmark torsdag d. 5. december kl. 19:00 på Hedensted Folkebibliotek, Østerbrogade 26 8722 Hedensted

– Et underholdende foredrag om alt det, din læge ikke har tid til at fortælle:
• Dette er foredraget for dig, som tit har spurgt dig selv: – “Hvorfor udskriver min læge medicin med så mange bivirkninger – han/hun må da have dårlig samvittighed?“ – og hvorfor er indlægssedlen så lang – Hvor kommer medicinen egentlig fra? – Hvorfor er den så dyr? – Hvad er en bivirkning, og hvorfor står der altid så mange? Hvad er kopimedicin? Hvorfor svarer min læge undvigende, når jeg fortæller, at jeg tager et naturlægemiddel – det må da være bedre og med færre bivirkninger? og lignende spørgsmål.
• Disse og mange andre spørgsmål bliver besvaret i dette ”beroligende” – men langt fra søvndyssende – foredrag, som får brikkerne til at falde på plads. Bare rolig – der forekommer ingen uforståelig læge-latin eller kemiske formler.
• Det er svært at færdes i junglen af motionsfanatikere, livsstilseksperter og kostnørder, som ofte vildleder mere end de vejleder. Tit ignoreres den kendsgerning, at vi en gang imellem er nødt til at indtage et lægemiddel – og så står du forvirret tilbage med dårlig samvittighed – ”og prøver måske noget alternativt, det må da trods alt være bedre og sundere – eller hvad?”
• I foredraget vil du få redskaber og indsigt, som giver dig mulighed for bedre at kunne tage ansvar – og måske forstå din læge bedre…

Hjerteforeningen byder på kaffe/the samt blødt brød. Foredraget er gratis og alle er velkomne.

Tilmelding til formand Torben Brandt Sørensen på tlf. 2968602 eller mail [email protected]senest 28. november 2024.

Praktiske oplysninger

Sted
Hedensted folkebibliotek, Østerbrogade 26, 8722 Hedensted
Datoer
Torsdag 5. december 2024 kl. 19:00 - 21:00