<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Hedensted

Søvnapnø og atrieflimren

Skrevet mandag d. 20. oktober 2025

“Søvnapnø og atrieflimren – en overset sammenhæng” spændende foredrag med Mads Hashiba Jensen, PhD-studerende og læge på Afd. for Hjertesygdomme på Herlev Hospital d. 13. november kl. 19:00 på Hedensted Folkebibliotek, Østerbrogade 26, 8722 Hedensted

Vidste du, at mere end halvdelen af personer med atrieflimren også har uopdaget søvnapnø?

Ubehandlet søvnapnø (en lidelse , der påvirker vejrtrækningen med ufrivillige pauser under søvn) kan forværre både symptomer og prognose ved atrieflimren – men det opdages sjældent.

I dette foredrag sætter Mads Hashiba Jensen fokus på, hvordan vejrtrækningspauser om natten påvirker hjertet, og hvad ny forskning – herunder hans landsdækkende VIR-SAAF studie – forsøger at finde svar på.

Få viden om, hvordan screening for søvnapnø kan være et vigtigt skridt i behandlingen af din atrieflimren.

Hjerteforeningen byder på kaffe/the samt blødt brød. Foredraget er gratis og alle er velkomne. Tilmelding til formand Torben Brandt Sørensen senest 7. november på tlf. 29 68 60 02 eller mail [email protected]