<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Hedensted

Husk generalforsamlingen d. 10. marts 2025

Skrevet søndag d. 2. marts 2025

Vi minder om vores generalforsamling den 10. marts i Hjerteforeningen Hedensted

Dagsorden er som følger:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning ved formand Torben Brandt Sørensen
  3. Bestyrelsen fremlægger årsregnskab til orientering
  4. Behandling af indkomne forslag – der er ingen indkomne forslag
  5. Valg af bestyrelse. De nuværende bestyrelsesmedlemmer og suppleanten modtager alle genvalg, men vi vil gerne have valgt 1-2 nye bestyrelsesmedlemmer, herunder gerne et bestyrelsesmedlem, som vil undervise i Hjerteredning.
  6. Eventuelt

Har man spørgsmål vedr. bestyrelsesarbejdet, er man velkommen til at kontakte formand Torben Brandt Sørensen på telefon 29 68 60 02.

INVITATION TIL GENERALFORSAMLING

DEN 10. marts 2025 kl. 18:30  

Folkebiblioteket, Østerbrogade 26, 8722 Hedensted

Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er der følgende foredrag:

  Annemarie Hessellund vil holde foredrag med titlen:

Firs, Fed Og Færdig!!! – Eller Hva´?

En humoristisk filosoferen over det at blive gammel, pensioneret og FRI. Hvordan opfattes vi, det såkaldte grå guld? Bliver vi “usynlige” når vi fylder 65?

Forslag til generalforsamlingen bedes sendt senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse til formand Torben Brandt Sørensen på mail [email protected] eller på telefon 29 68 60 02. Endelig dagsorden med indkomne forslag vil senest en uge før generalforsamlingen være at finde på vor hjemmeside lokal.hjerteforeningen.dk/hedensted.

Alle er velkomne, dog er det kun medlemmer af Hjerteforeningen, der har stemmeret. Hjerteforeningen vil være vært ved et lille traktement med kaffe og sandwich.

Af hensyn til traktementet bedes man tilmelde sig til formanden på ovenstående mailadresse eller telefon.

På gensyn den 10. marts kl. 18:30

Bestyrelsen Hjerteforeningen Hedensted