<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Hedensted

Foredrag om blodpropper

Skrevet mandag d. 30. oktober 2023

“Tillykke med min sygdom”

Spændende foredrag med

 Jesper Outzen

tirsdag d.14. november 2023 kl. 19:00

Frivillighuset Østerbrogade 21 B 8722 Hedensted

Få hele historien om, hvordan Jesper Outzen efter en stor blodprop i hjertet lagde sit liv om og nu er stærkere og sundere end nogensinde før – og helt fri for kolesterolsænkende medicin.

I det underholdende og populære foredrag ‘Tillykke med min sygdom’ kommer du med helt om bag scenen, når Jesper deler alt fra følelserne undervejs og de resultater, han har skabt, til metoderne og de data, der bakker det hele op.

Du får Jespers utrolige rejse fra blodprop i hjertet og kronisk syg hjertepatient til ultraløber, plantebaseret, sund og bomstærk kronisk syg hjertepatient …

Ikke for at du skal gøre som ham, men for at vise, hvad der er muligt, når vi har vilje og motivation til at handle på vores drømme.

Du får det hele, råt for usødet. Leveret af en blændende formidler, der giver dig fascinerende indsigt i, hvad der er muligt som menneske – med eller uden sygdom.

Det får du med foredraget:

  • Indblik i, hvad vi mennesker er i stand til – når vi har hjertet med
  • Opskriften på, hvordan du undgår den sygdom, som flest danskere dør af
  • Og konkrete værktøjer til at få mest muligt ud af dit ene liv – uanset om du er syg eller ej.

Jesper deler åbent og ærligt ud fra sit liv – og både inspirerer og uddanner dig med redskaber til, hvordan du gentænker, hvad du er i stand til, og flytter grænserne for, hvad der er muligt i dit liv.

Glæd dig til et underholdende, rørende og lærerigt foredrag med inspiration, rørende anekdoter, sjove historier og benhårde (og overraskende!) fakta fra en kronisk syg hjertepatient, der aldrig har været sundere.

Hjerteforeningen tilbyder kaffe, the og blødt brød. 

FOREDRAGET ER GRATIS OG ALLE ER VELKOMNE.

Tilmelding til Torben Brandt Sørensen på telefon 29 68 60 02, eller på mail [email protected] senest onsdag den 8.11.2023