<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Hedensted

Nytårsmarch – sammen hver for sig

Skrevet mandag d. 21. december 2020

Da den traditionelle Nytårsmarch må aflyses pga. corona-restriktioner, har Hjerteforeningen i år valgt at markere hele den første uge af januar som en ”Nytårsmarch – gå sammen hver for sig-uge”. Da motion og hyggeligt samvær i starten af januar ikke er aflyst, opfordrer Hjerteforeningen i stedet til at folk inviterer familie og venner til selv at gå en tur sammen i mindre grupper i løbet af den første uge af det nye år – naturligvis under hensyntagen til retningslinjerne for, hvor mange man maksimalt kan samles til den tid.

I den uge bliver der fokus på gåturene bl.a. på Hjerteforeningens sociale medier, hvor alle kan følge med og dele billeder fra sine egne ture.

Vi håber, at I vil være med og glæder os samtidig til, at vi igen kan samles.

For inspiration til ture, anbefaler vi hjertestierne i

Hedensted: https://hjerteforeningen.dk/hjertestier/rute/hedensted-sydoest/
Tørring: https://hjerteforeningen.dk/hjertestier/rute/toerring/
Juelsminde: https://hjerteforeningen.dk/hjertestier/?s=juelsminde&post_type=rute