CYKEL DIG GLAD med MK Greve motions Klub/Hjerteforeningen
Skrevet søndag d. 28. marts 2021
Vi cykler alle sammen – sammen.
Alle – M/K ‘erne inviteres til at cykle med på vores ture rundt i området. Vi har flere hold, der cykler med sit tempo og distance.
Der er også et hold til dig – alle cykler på almindelige cykler.
Alle har cykelhjelm på.
Det er lige den rette motion for de M/K ‘ere, der gerne vil komme lidt mere i god form.
Ja, vi bliver alle lidt ømme – men det går over. Og så taber vi os – undervejs – et par kilo. Mindst.
Flere af os cykler på Elcykler – så lad op og kom med.
Alle mødes tirsdag d. 13. april 2021 kl. 18.00 – v. Greve Borgerhus, Lillevangsvej
Denne aften cykler vi en kort tur og samles så og har en snak om sæsonen. Du tager selv kaffe med – M/K Med/Kaffe. Vi cykler hver tirsdag. De første gange i sæsonen cykler vi korte ture. Husk lygter og varmt tøj de første gange.
Deltager pris for alle kr. 50.- for hele sæsonen, og nye deltagere, der er medlem af Hjerteforeningen får en gul trafik-vest – gratis. Alle kan deltage i MK det er ikke nødvendigt at være medlem af HjF.
Hilsen fra Greve Motionsklub