<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Glostrup/Rødovre

Den traditionelle nytårsmarch med Hjerteforeningen som vært i Vestskoven er desværre aflyst.

Hjerteforeningen på Vestegnen opfordrer familier og venner til at gå en frisk tur sammen i den første uge af januar.

Den traditionelle nytårsmarch med Hjerteforeningen som vært i Vestskoven er desværre aflyst. Nytårsmarchen fra Herstedøster Skole i Albertslund, som i år kunne have fejret 35 års jubilæum, samler hvert år mellem 200 og 300 deltagere på den første dag i det nye år. Men det kan i dette nytår ikke lade sig gøre på grund af risikoen for at sprede coronavirus.

Men motion og hyggeligt samvær i starten af januar er ikke aflyst, for Hjerteforeningen opfordrer i stedet til, at man inviterer familie og venner til at gå en tur sammen i mindre grupper i løbet af den første uge af det nye år – naturligvis under hensyntagen til retningslinjerne for, hvor mange vi maksimalt kan samles til den tid.

– I 35 år har Hjerteforeningens frivillige hvert år utrætteligt stået i spidsen for at samle store og små, unge og ældre og familie og venner på Vestegnen til at gå en tur og ønske hinanden godt nytår. Samtidig sætter nytårsgåturene spot på, at det er godt for hjertet at bevæge sig og få pulsen op, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen og fortsætter:

– Det er desværre ikke muligt at gennemføre de mange gåture i større forsamlinger den 1. januar 2021 på grund af corona. I stedet opfordrer vi til, at vi stadig snører de gode sko og går en tur sammen i en mindre gruppe i løbet af den første uge i januar. Det er godt for hjertet, og det er godt til at undgå den følelse af ensomhed, der nemt kan snige sig ind over os i en tid, hvor socialt samvær er begrænset.

Gå i den første uge af januar

Hvor vi på Vestegnen traditionelt har samledes til nytårsgåturen den 1. januar i Vestskoven, har vi i år valgt at markere hele den første uge af januar som en ”Nytårsmarch – gå sammen hver for sig-uge”. I den uge bliver der også fokus på gåturene på de sociale medier. Du kan fx følge med på Hjerteforeningens sociale medier og dele dit eget billede fra din nytårsmarch.

– Vi håber, at vi kommer til at se mange dejlige fotos og læse beretninger fra rundt om i landet. Det er med til at skabe sammenhold og glæde i en svær tid, som blandt andet er fyldt med afsavn. Og så håber jeg, at coronapandemien er kommet så meget under kontrol, at vi kan mødes til nytårsmarch sammen den 1. januar 2022. Det ser jeg i hvert fald personligt frem til, siger adm. direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.

Vi opfordrer fra Hjerteforeningens side til, at man benytter hjertestierne i Ejby Naturpark. Du kan hente et kort over hjertesti nr.1 i Ejby på linket: https://hjerteforeningen.dk/hjertestier/rute/ejby-naturpark-i/ Og et kort over hjertesti nr. 2 kan hentes via følgende link: https://hjerteforeningen.dk/hjertestier/rute/ejby-naturpark-ii/

Brug hjertestierne

Gåture i mindre grupper kan fx foregå på Hjerteforeningens mere end 225 hjertestier, der ligger spredt ud over hele Danmarkskortet. En hjertesti er en markeret motionsrute, som går gennem by- og landområder. Stiernes rute er markeret af skilte med Hjerteforeningens logo. Find din nærmeste hjertesti på hjerteforeningen.dk/hjertestier

FAKTA: Gå-motion er go’ motion

Hjerteforeningen anbefaler, at vi er fysisk aktive minimum 30 minutter om dagen. Den daglige gåtur påvirker både din fysiske- og mentale sundhed positivt

Mindst to gange om ugen er det en god idé at motionere ved høj intensitet i mindst 20 minutter. Du kan godt gå med høj intensitet. Du skal bare bevidst gå i så højt et tempo, at du bliver forpustet. Find gerne en rute med et kuperet terræn eller trapp

Praktiske oplysninger

Sted
.
Priser
0
0 kr.
Kontaktperson
Formand Jann Larsen
jann.larsen@mail.dk