<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Gentofte søger instruktør til Hjertemotion

Skrevet onsdag d. 22. juli 2020

Hjerteforeningen Gentofte søger instruktør til Hjertemotionshold

Da vores instruktør desværre stopper efter tre gode år, søger vi en ny instruktør, som kan overtage vores 2 hjertemotionshold. Undervisningen er hver onsdag fra hhv. 17.30 – 18.30 og 19.00 – 20.00. Efter hvert holds afslutning er der 20. min. hygge med frugt og samtale. Aftenen slutter således kl. 20.20.

Undervisning foregår hele året kun afbrudt, når instruktøren holder ferie og ved officielle højtider.

Undervisning foregår i Tranehavens lokaler på Skt. Lukas Vej 6, 2900 Hellerup.

Arbejdsopgaven består i instruktion i hjertetræning og rådgivning i træning i forbindelse med Hjerteforeningens Hjertemotion. Det er op til instruktøren selv at tilrettelægge træningen og øvelserne.

Vi forventer, at vedkommende som søger denne stilling, er positiv, energisk og glad for at omgås mennesker, og som kan inspirere og anspore andre til at glæde sig ved fysisk udfoldelse. Da alle deltagere er hjertepatienter, må man forvente, at der evt. skal sættes ind på forskellige niveauer.

Derudover forventes vedkommende at have følgende kvalifikationer:

  • Faglig baggrund med erfaring for hjertepatienter eller andre patientgrupper, hvor der skal tages udvidet hensyn til deltagerne.
  • Solid viden om træningsfysiologi.
  • Erfaring med træningsprincipper inden for kredsløbstræning og muskel-/styrketræning.

Honorarudbetaling sker direkte fra Hjerteforeningens lokalforening i lokation med honorering per undervisningsgang. Honorar afregnes efter hver sæson på baggrund af fremsendelse af timeopgørelse. Honorar udbetales som B-indkomst og Hjerteforeningen indberetter til diverse myndigheder.

For nærmere information kontakt Janne Høyer, Mobil 60775093 eller Jannehoyer@hotmail.com

og ved interesse send dit CV til ovenstående mailadresse.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!