<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Furesø

Sommerevent – “GÅ MED” – går sammen

Forsommeren banker på. Derfor vil “GÅ MED teamet” i Hjerteforeningen Furesø invitere på en fælles søndagsgåtur i vores fantastiske natur – inden vi holder sommer pause i juli måned.

Søndag den 25. juni mødes vi kl. 10:00 på Ranunkelvej 9 i Værløse.

På vores tur kommer vi både forbi Søndersø og Præstesø – videre til Sandet og Naturskolen Hjortøgård og derfra ind på flyvestationens område. Turen er meget afvekslende med gode muligheder for at se fugle. Så tag evt. en kikkert med.

Undervejs har vi et pitstop, hvor foreningen byder på en kop kaffe med en godbid til.

Vi regner med at turen inkl. kaffepausen slutter omkring kl. 12:00.

Normalt er tilmelding ikke nødvendig til vore gåture. Men af hensyn til traktementet på netop denne tur, er tilmelding nødvendig.

Send mail til næstformand Berit Becker Nielsen senest tirsdag den 20. juni her.

Håber vi ses – på gensyn fra ”GÅ MED” værterne Steen, Søren og Berit

 

Praktiske oplysninger

Sted
Mødested: Ranunkelvej 9, Værløse
Kontaktperson
Berit Becker Nielsen
look4options@gmail.com
51955133