NYTÅRSMARCHEN 2025
Nytårsturen i år – løb af stablen søndag den 8. januar i Store Hareskov, der var smukt dækket med sne – og det var koldt (se billede).
Hvordan vejret bliver i begyndelsen af 2025 er det for tidligt at spå om. Men det er helt sikkert, vi afholder den traditionelle nytårsmarch – uanset vejret.
Sæt kryds i kalenderen, så du ikke misser den dejlige gåtur i det fri efter mange dage, hvor alle aktiviteter har været indendørs. Vi håber at se rigtig mange af jer. Yderlige oplysninger kommer inden det bliver jul.
TID: søndag den 5. januar 2025 – mødetid kl. 11:00
Mødested: Under motorvejsbroen ved Skovbrynets Station
OBS: Parkeringspladsen nord for broen er pt. lukket pga. anlægsarbejder
Parkér under motorvejsbroen på sydsiden – Skovdiget 8, Bagsværd
I år har vi lagt turen i Store Hareskov. Der er 3 ruter: den korte på ca. 2½ km; den mellemste på ca. 4 km og den lange på ca. 6 km. Der er ruteleder på alle ture. Turene er på overvejende fladt terræn.
Det er gratis at deltage, men da foreningen har planer om at ønske alle et godt nytår med en forfriskning, beder vi jer om at tilmelde jer her: http://hjerteforeningenfuresoe.nemtilmeld.dk – senest 2. januar.
PS: Vi har sendt en ansøgning til DMI for at høre, om de vil støtte arrangementet med at sende sol, let frost, lidt puddersne, så det knirker, når man går og helst ingen blæst.
Praktiske oplysninger
- Sted
- Mødested: under motorvejsbroen ved Skovbrynets Station - tilkørsel syd for stationen
- Priser
-
- gratis
- 0 kr.
- Kontaktperson
- Susanne Ohm
- hjerte.sohm@gmail.com
- 29478009