<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Furesø

Hjertemotion hold 9 – hver torsdag – 1. halvår af 2024

Vi er nu kommet til 9. sæson af Hjertemotion i Hjerteforeningen Furesø.

God motion for dig og dit hjerte. Motionen tilpasses hjertepatienter, så pulsen skal op, der skal trænes kondition, styrke og udholdenhed. Men også udstrækning og afslapning er på programmet. Motionen er meget afvekslende – lige fra hård træning til sjove lege, så der bliver grinet en del, så lattermusklerne bliver også trænet. Derudover tages individuelle hensyn.

Vores træner er uddannet fysioterapeut, der også har kendskab til hjertepatienter, så vi er i gode hænder. Vore 2 trænere Maria og Signe er på barsel, så her i foråret vil det være fysioterapeut Jette Vibe Jensen, der vil sørge for, at vi får sved på panden.

Træningen begynder kl. 16:15 og varer 1 time. Efterfølgende mødes vi i mødelokalet, hvor man kan få lidt at drikke med en hjertesund godbid til. Her er der mulighed for hyggesnak, udveksling af erfaringer eller stille spørgsmål om noget vedr. træningen eller om ens helbred. Vi skilles kl. 17:45.

Som medlem af Hjerteforeningen koster en sæson 650 kr. Ikke medlemmer er også velkomne, men skal betale 750 kr.

Holdet er pt. fuldt booket, men er du interesseret i at være med, så skriv en mail til formand Susanne Ohm: her 

Så kommer du på venteliste og har mulighed for at blive inviteret til at være med, når der er forfald på holdet – det koster 40 kr. at deltage en enkelt gang.

Det er vores ønske og plan at oprette endnu et hold i efteråret 2024, hvis der er et tilstrækkeligt antal deltagere på ventelisten, så hold dig ikke tilbage – meld dig til nu, hvis du gerne vil have en plads på det nye hold.

Man kan altså ikke være med uden en forudgående aftale.

Praktiske oplysninger

Sted
Aktivitetscentret Skovgården, Gymnastiksalen og mødelokalet 1. sal
Skovgården 1, 3500 Værløse
Indgang og indkørsel fra Skovgårds Allé - lige over for Højeloft Vænge.
Her er også P-plads
Datoer
Torsdag 18. april 2024 kl. 16:15 - 17:45
Torsdag 25. april 2024 kl. 16:15 - 17:45
Torsdag 2. maj 2024 kl. 16:15 - 17:45
Torsdag 16. maj 2024 kl. 16:15 - 17:45
Priser
Medlemmer af Hjerteforeningen
650 kr kr.
Ikke medlemmer - også velkomne
750 kr. kr.
Kontaktperson
Susanne Ohm
hjerte.sohm@gmail.com
29478009