Hjertemotion: Tirsdagsholdet fra 16:15 til 17:45 på Skovgården
Hjerteforeningen Furesø har længe ønsket at oprette endnu et hold Hjertemotion, da vores venteliste var blevet lidt for lang. Vi var så heldige, at vi den 7. juni 2024 fik doneret 10.000 kr. af Spar Nords Jubilæumsfond. Så sammen med hjælpen fra Hjerteforeningen gik vi straks i gang med planerne, som vi ønskede skulle være på plads, når sæsonen begyndte.
DET LYKKEDES. Vi mødes første gang den 20. august og sidste gang i 2024 den 3.december.
Er du interesseret i at være med, er det bare om at melde sig til næstformand og tovholder for Hjertemotion Susanne Ohm på mail – her.
Træningen begynder kl. 16:15 og slutter kl. 17:45; de sidste 30 minutter mødes vi over en medbragt kop kaffe/the/vand, som foreningen sørger for, at der er en sund godbid til.
Der er 16 gange pr. sæson. Det koster 800 kr. at være med, for medlemmer af Hjerteforeningen. Andre er også velkomne, men må slippe 900 kr.
Af hensyn til instruktørens forberedelse til de enkelte træningstimer, beder vi om, at man i så god tid som muligt giver besked om afbud til Susanne Ohm på tlf. 2947 8009.
Træningen ledes af én af vores tre fysioterapeuter/instruktører: Jette, Maria eller Signe – tre meget erfarne og kvalificerede instruktører. Pulsen kommer op, men styrketræning, koordination, leg og balancetræning er på programmet samt træning, hvor krop og hjerte skal samarbejde.
Regn ikke med, at programmet er ens fra gang til gang – de tre kvinder har en dejlig fantasi.
Der er omklædningsrum for både kvinder og mænd, men ikke mulighed for bad efter træningen.
Medbrig selv: egnet tøj til at bevæge sig i, skridsikre indesko, 1 flaske vand til eget brug under træningen og evt. egen måtte, hvis du har en. Der er måtter på stedet, som vi må bruge, men så skal eget håndklæde medbringes.
Desuden kaffe/the/anden drikkelse – hvad du foretrækker – til samlingen efter træningen, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og/eller få gode råd af instruktøren. Men vi hygger os også og udveksler erfaringer.
Praktiske oplysninger
- Sted
- Gymnastiksalen 1. sal
Aktivitetscentret Skovgården
Skovgården 1
3500 Værløse
Indkørsel og P-plads fra Skovgårds Allé - lige over for Højeloft Vænge - Datoer
- Tirsdag 15. oktober 2024 kl. 16:15 - 17:45
- Tirsdag 22. oktober 2024 kl. 16:15 - 17:45
- Tirsdag 29. oktober 2024 kl. 16:15 - 17:45
- Tirsdag 5. november 2024 kl. 16:15 - 17:45
- Tirsdag 12. november 2024 kl. 16:15 - 17:45
- Tirsdag 19. november 2024 kl. 16:15 - 17:45
- Tirsdag 26. november 2024 kl. 16:15 - 17:45
- Tirsdag 3. december 2024 kl. 16:15 - 17:45
- Priser
-
- Medlemmer af Hjerteforeningen
- 800,00 kr.
- Alle andre
- 900,00 kr.
- Kontaktperson
- Susanne Ohm
- hjerte.sohm@gmail.com
- 29478009