<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen inviterer til “Gå med – hvert skridt tæller”. Vi mødes hver søndag kl. 10.

Gåture i naturen er en af de vigtigste og sundeste former for motion.

Vores motto har vi lånt af professor Bente Klarlund: “GÅ – så går det nok” 

Alle der kan gå – hurtigt eller langsomt – med eller uden gangredskaber – er velkomne. Også selvom du ikke er medlem af Hjerteforeningen. Den eneste forudsætning er, at du kan sætte det ene ben foran det andet.

Hjerteforeningen Furesø har i efteråret 2019 og det meste af 2020 arrangeret gåture rundt om Søndersø søndage kl. 10:00.

Vi fortsætter i 2021, men regner med fremover at gå mange forskellige steder i vores nærområde. Vi glemmer naturligvis ikke Søndersø. Vi har under lukningen af Danmark fra december 2020 gået mange fine ture rundt omkring med vore ægtefæller – ture som kan nås på cykel eller på en kort biltur.

Turen rundt om Søndersø er ca. 5,7 km, regnet fra og til P-pladsen øst for søen; den er næsten vandret, og den har vi normalt været 1 time plus 10 til 20 minutter om. Hvis man på en af de nye ture går lidt mere op og ned, bliver den lidt kortere. Vi forventer uændret tidsforbrug for selve gåturene.

Hvis du ønsker at deltage en gang i mellem, er det nødvendigt, at du får at vide, hvor mødestedet er.  Derfor: Er du interesseret, send en mail med emnet ”Søndagsgåtur” til soren@keppie.dk . Mailen skal blot indeholde dit navn (fornavn er nok) og din mailadresse.

De bedste hilsener og  på forhåbentlig gensyn om søndagen fra Steen og Søren – begge bestyrelsesmedlem i Hjerteforeningen Furesø

PS: Hjerteforeningen giver kaffe, hvis du selv har en kop med, og en velsmagende, sund kiks med 6,7 g kostfibre per 100 g efter turen.

Find de gode travesko frem – tag dem på og kom med. Gåture er godt for både krop og sjæl. Tag bare naboen, din ægtefælle eller en god ven med.

Søndag den 27. juni er sidste gang inden sommerpausen i juli måned.

 

Praktiske oplysninger

Sted
Kan skifte fra søndag til søndag.
Efter gåturen får du at vide, hvor vi skal mødes næste søndag.
Du kan også få besked på mail fra Søren, hvis han har fået din mailadresse.
Datoer
Søndag 20. juni 2021 kl. 10:00
Søndag 27. juni 2021 kl. 10:00
Priser
Gratis for alle
0 kr.
Kontaktperson
Søren Traberg
soren@keppie.dk
61693193