<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Så kan vi igen gå tur sammen – vi mødes hver søndag på P-pladsen ved Søndersø Vandværk

Gåture i naturen er en af de vigtigste og sundeste former for motion, så derfor går vi en tur hver søndag. Hvis intet andet er aftalt på Hjertestien ved Søndersø.

Vi følger selvfølgelig myndighedernes og Hjerteforeningens corona-råd og anvisninger. Hvis du selv tager en kop med, vanker der en tår kaffe undervejs.

Vi følger professor Bente Klarlunds enkle og gode råd: “GÅ – så går det nok”

Vi har fået grønt lys – så nu skal vi have traveskoene på og ud at gå.

Alle der kan gå – hurtigt eller langsomt – med eller uden gangredskaber – er velkomne – også personer som ikke er medlem af Hjerteforeningen. Den eneste forudsætning er, at man kan sætte det ene ben foran det andet.

Der er mulighed for at gå hele vejen rundt på hjertestien om Søndersø for de, der kan og vil. Men der vil også være mulighed for at en kortere tur, for de, der ikke er så godt gående. Det vigtigste er at komme i gang.

Vi aftaler af og til at gå en anden tur i vores naturskønne kommune, men der vil altid være nogen, der samler op på P-pladsen ved Vandværket på Ballerupvej. Så mød trygt op her 🙂

Find de gode travesko frem – tag dem på og kom med; vi går i Furesøs dejlige natur. Gåture er godt for både krop og sjæl.

Vi mødes på P-pladsen på Ballerupvej lidt før kl. 10:00. Her lyn-planlægger vi turen, når vi ser hvem der er dagens deltagere. Senest kl. 10:oo går vi fra P-pladsen.

Vi regner med at afslutte efter, at vi i ca. – 1 til 1½ time har brugt benene og trukket frisk luft i den smukke natur, så du kan nemt nå frokosten omkring kl. 12:30.

Tag bare naboen, din ægtefælle eller en god ven med.

 

Praktiske oplysninger

Sted
P-Pladsen på Ballerupvej ved stien ned til Søndersø
Datoer
Søndag 18. april 2021 kl. 10:00
Søndag 25. april 2021 kl. 10:00
Priser
Gratis for alle
0 kr.
Kontaktperson
Søren Traberg
furesoe@hjerteforeningen.dk
61693193