<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Furesø

“GÅ MED – hvert skridt tæller” gå tur med os i Furesøs dejlige natur

Vi går tur i den skønne natur, vores kommune og omegn byder på. Det er gratis, det er sundt og det er forebyggende. Og denne hyggelige form for motion kræver ikke dyrt udstyr.

Professor Bente Klarlunds ord: “GÅ – så går det nok” er vores motto.

Alle er velkomne. Du skal ikke være hjertesyg eller medlem af Hjerteforeningen. Der er kun én forudsætning, nemlig at du kan sætte det ene ben foran det andet og gå 5 – 6 km i roligt tempo.

Hver sæson afsluttes med en tur på Hjertestien rundt om Søndersø og et besøg i hangar 214. Der er mange der benytter hjertestien om søndagen. Derfor finder vi også andre naturskønne steder til vore gåture – i Furesø eller lige udenfor.

Gåturene tilrettelægges efter terrænet. Er der mange bakker, går vi ikke helt så langt, som hvis stien er ‘lige ud af landevejen’. Vi bruger ca. 1½ – 2 timer inkl. en kaffepause. Vi er tilbage ved vores udgangspunktet omkring kl. 12:00 – så du kan nå frokosten hjemme eller ude.

Vil du med, skal du vide, hvor søndagens aktuelle mødested er.  Det finder du i vores kalender her på hjemmesiden. Men – sender du mail til Søren Traberg: her – får du mail om mødestedet i din indbakke. Skriv søndagsgåtur i emnefeltet og oplys dit navn og dit tlf.nr.

Vi håber, vi ses på søndag! Hilsen fra Søren og Steen – tovholdere og bestyrelsesmedlemmer i Hjerteforeningen Furesø.

OBS: Har du en kop med giver foreningen kaffe med en velsmagende og hjertesund kiks til.

Har du brug for vand undervejs, så tag selv en lille flaske vand med.

Find traveskoene frem og kom. Tag gerne din ægtefælle, naboen eller en god ven med.

Hvis det er længe siden, du har gået ture eller går meget langsomt, har vi en anden mulighed for at gå sammen med andre. Nemlig vores tilbud “GÅ MED” om onsdagen kl. 10:30. Kig nærmere på denne aktivitet i kalenderen.

Praktiske oplysninger

Sted
Farum Sø NV.
Mødested: P-plads ved Kaalundsvej, ca. 150 m vest for Farum Kirke.
Kontaktperson
Søren Traberg
soren@keppie.dk
+4561693193