<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

GIV LIV – Gratis uddannelse som instruktør i genoplivning

30730_Giv_liv_pos-ny

 

Er du interesseret i en uddannelse som certificeret instruktør i genoplivning? Og vil du undervise andre i genoplivning og være med til at sikre, at langt flere danskere overlever efter hjertestop uden for hospital?

Giv Liv er et 3-årigt projekt som Hjerteforeningen netop har søsat sammen med Dansk Råd for Genoplivning. Giv Liv har som ambition at undervise op til 30.000 danskere i 30 minutters kurser i genoplivning gennem de næste 3 år. Dermed skal Giv Liv være med til at sikre, at langt flere borgere har basal viden om genoplivning samt tør træde til i tilfælde af hjertestop.

Med Giv Liv projektet tilbyder Hjerteforeningen gratis instruktøruddannelse i genoplivning til personer, der være frivillig Giv Liv instruktør. Som frivillig instruktør vil du være certificeret til at udbyde 30 minutters introkurser i genoplivning. Det vil sige, at du bliver uddannet til at undervise og instruere andre borgere i genoplivning på 30 minutter. Du vil fungere som repræsentant for Hjerteforeningen, og Hjerteforeningen vil støtte dig i fht. organiseringen omkring Giv Liv-kurserne. Samtidig vil du få mulighed for at deltage i Hjerteforeningens arrangementer med socialt og fagligt indhold. Uddannelsen som instruktør er gratis, og eventuelle udgifter i forbindelse med transport m.m. vil blive godtgjort.

Hvis du kan svare ja til nedenstående punkter, vil vi glæde os meget til at høre fra dig:

  • Vil du være med til at gøre genoplivning til en folkesag?
  • Er du villig til at undervise i 30 minutters kurser min. 10 gange over de næste 3 år?
  • Er du interesseret i at undervise andre i hjertelungeredning (HLR) og brug af en hjertestarter (AED)?
  • Kunne du tænke dig at udvikle dine kompetencer i formidling og undervisning?
  • Kan se dig selv agere i en mindre undervisningssituation – hvor du bl.a. skal ned på knæ og præsentere en genoplivningssituation på gulvet?
  • Kan du hive en weekend ud af kalenderen og deltage på et 2-dages instruktørkursus i dit nærområde?

Tilmeld dig ved at klikke her

Spørgsmål kan rettes til projektmedarbejder Nanna Marie Jensen på mail: nmjensen@hjerteforeningen.dk