<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Frederikssund

Vigtig information!

Skrevet tirsdag d. 8. december 2020

De seneste opdateringer vedr. Corona restriktioner fra Hjerteforeningen.

De nye restriktioner betyder, at Hjerteforeningen har besluttet, at alle lokale aktiviteter – inde som ude – i de pågældende 38 kommuner foreløbig aflyses indtil den 3. januar 2021. Det gælder bl.a. Hjertemotion og planlagte gåture i organiserede grupper.

Hjerteforeningen har under hele Corona-krisens forløb fulgt et forsigtighedsprincip, da vi i stor udstrækning har at gøre med særlige sårbare grupper. Og det princip følges fortsat, hvorfor alle fysiske aktiviteter i de 38 kommuner aflyses. På den måde påtager Hjerteforeningen sig et vigtigt samfundsansvar i forhold til at forhindre yderligere smittespredning.

Men det er vigtigt at nævne, at det trods de skærpede restriktioner fortsat er meget vigtigt, at vi alle motionerer – både for det fysiske og det psykiske velbefindendes skyld. Det bør blot ske i grupper på få personer (gerne de samme) og under iagttagelse af de gængse forholdsregler med afspritning, afstand m.m.

Det er en utrolig svær tid for så mange mennesker, men vi må alle stå sammen i fælles flok og løfte så godt vi kan – så skal det nok gå fremad.