Hjertecafé onsdag den 23. februar 2022
Skrevet torsdag d. 17. februar 2022
Hjerteforeningen Frederikssund
afholder
HJERTECAFÉ
Onsdag den 23.februar 2022 kl. 14 -16.30
i Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund
Nyeste udvikling i stamcelleforskning
v/ Professor, overlæge Jens Kastrup.
Jens Kastrup er professor og overlæge på hjertemedicinsk afdeling, Rigshospitalet. Han har etableret et stamcellelaboratorium, som i mange år har undersøgt om stamcellebehandling af akutte og kroniske sygdomme er en ny mulighed for patienterne.
Han har etableret en produktion af stamceller fra raske donorer. Der pågår nu kliniske studier, der undersøger om behandling med stamcellerne af patienter med forskellige sygdomme som f.eks. hjertesygdomme, lungetransplantationer, nedsat tåre- eller spytsekretion kan bedre patienternes sygdomme og gener.
Foredraget vil give en status over, hvor langt vi er nået samt hvilke fremtidsperspektiver der er indenfor stamcellebehandling.
Der vil være repræsentanter for Hjerteforeningen Frederikssund til stede.
Hjerteforeningen serverer the/kaffe og frugt. Der er gratis adgang til Hjertecafeen.
Corona-restriktionerne er nu ophævet, men ved Hjerteforeningens arrangementer skal der fortsat vises Corona-pas. Derudover viser vi hensyn, vasker hænder eller brug sprit.
Husk også vores vandreture i Frederikssund og omegn hver torsdag med start kl. 10.15 lige indenfor Hovedindgangen til Sillebroen Shopping.