<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Frederikssund

Golf

Skrevet onsdag d. 16. marts 2022

Kunne du tænke dig at lære at spille golf?

Så har Frederikssund Golfklub et godt tilbud på et 6 ugers kursusforløb til kr. 195,-. Dette inkluderer træning, spil på 9-huls banen, lån af udstyr i hele perioden.

Kombination af fysisk aktivitet, socialt samvær og naturoplevelser er utrolig værdifuldt, også for mennesker med kroniske sygdomme.

Her passer golf godt ind, fordi det er en sport, der nemt kan spilles, og hvor alle kan være med.

Frederikssund Golfklub indbyder i samarbejde med Hjerteforeningen og Diabetesforeningen i Frederikssund, til informationsmøde.

Den 20. april 2022 kl. 19.00 i Frederikssund Golfklub, Skovnæsvej 9, 3630 Jægerspris.

Tilmelding til Jørgen Bundgaard på tlf.: 30599500 eller mail: [email protected].

Mere om Frederikssund Golfklub: http://fgkgolf.dk/blivmedlem/diabetes-hjerte-og-gigthold/

Alle er velkomne – måske er det noget for dig.

Bestyrelsen Hjerteforeningen Frederikssund