Genetableringsfest af Hjertestien i Lystrup Skov
Skrevet fredag d. 11. juni 2021
Hjertestien i Lystrup Skov har længe været i dårlig forfatning og svært tilgængelig for dårligt gående, barnevogne og rollatorer, men nu er det forbi.
Vi har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen omlagt ruten, så den nu kan benyttes af alle, samtidig er ruten blevet lidt kortere, nemlig 3,1 km.
Vi holder en lille genetableringsfest, hvor Borgmesteren klipper den røde snor over, før vi vandrer ud på stien, hvor de røde mærker samtidig vil blive genopmalet.
Slangerups vægtere, der jo holder øje med alt i byen, vil også være der, og vi vil høre sprøde violintoner i den smukke skov.
Hjerteforeningen vil byde på lidt vin og chokolade.
Vi håber på mange fremmødte ved en festlig genåbning af Hjertestien i Lystrup Skov.
Det sker: Lørdag den 19. juni 2021 kl. 11.00, med start ved det store Lindetræ ved P-pladsen på hjørnet af Lystrupvej og Skovfogedvej.