Løvfaldsture efterår 2020
Skrevet tirsdag d. 6. oktober 2020
Hjerteforeningen Frederikshavn mistede i foråret vores fantastiske formand, Jørgen Christensen og da Coronaen samtidig satte en stopper for rigtig mange af Hjerteforeningens arrangementer, har det været svært at kommer i gang igen.
På trods af mange aflysninger og formindsket aktivitet i Hjerteforeningen Frederikshavn er vi nu klar med årets løvfaldsture på hjertestierne i henholdsvis Skagen og Frederikshavn.
Det sker den 1. november kl. 10.00 i Skagen, hvor man mødes ved sundhedshuset og den 8. november kl. 10.00 i Frederikshavn, hvor man mødes ved Knivholt.
Vi håber på, at rigtig mange vil møde op til turen.
Samtidig hører vi naturligvis også gerne fra folk, som vil give en hånd med i det lokale arbejde,
ligesom vi er meget interesserede i at høre, hvad der er brug for fra Hjerteforeningens side lokalt.