<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Fredericia

Børnebørnenes madværksted

Skrevet mandag d. 20. september 2021

Det er med stor glæde at Hjerteforeningen Fredericia igen kan gennemføre Børnebørnenes Madværksted.

Igen er det Kirstinebjergskolen Høgevej 5 , madkundskab lærer Kamilla Hermann og elever fra 4-6 kl der sammen med Hjerteforeningen laver mad sammen.

Hjerteforeningen vil gerne nå bredere ud til danskerne og lave fællesskaber, der støtter op om sunde madvaner.

Værkstedet bliver for otte bedsteforældre, deres børnebørn mellem 4. og 6. klasse, og løber over fire gange. Et af målene er, at over halvdelen af bedsteforældre og børnebørn har lavet mad sammen derhjemme mindst en gang i løbet af kurset.

– Tanken er, at begge parter kan drage nytte af at lave mad sammen. Det giver dem sundere madvaner, som i sidste ende giver flere gode leveår. Samtidig ser vi et stort forebyggelsespotentiale hos børn. Deres madvaner dannes tidligt i livet, og de har ofte stor indflydelse på, hvilke madvarer der bliver indkøbt i familierne. Hvis børnene viser interesse for nye grønsager og ingredienser, så følger forældrene hurtigt med. Ved at give dem nysgerrighed og læring om sund mad, bliver de katalysatorer for forandringer i hjemmene.

Vi er meget taknemmelige over at Nordea Fonden har sponsoreret penge til Børnebørnenes Madværksted. Det gør at egenbetalingen er meget lille.

Vi startede d 14/9-21 og mødes 4 gange hen over efteråret.