<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Landsuddelingen 30/5-21

Skrevet onsdag d. 21. april 2021

Gå for flere hjertestartere til Fredericia

Niels Poulsen fra Hjerteforeningen i Fredericia opfordrer byens borgere til at starte indsamlingsgrupper, der går for en hjertestarter ved Hjerteforeningens Landsuddeling den 30. maj 2021. Igen i år bliver Landsuddelingen coronasikker, så alle trygt kan tage del i at samle ind, så der kan komme flere hjertestartere op at hænge i lokalområdet.

 

Flere hjertestartere giver mere tryghed for Fredericias borgere, og Niels Poulsen fra Hjerteforeningen håber derfor, at mange vil deltage i år, når Hjerteforeningen ved Landsuddelingen den 30. maj 2021 samler ind for at kunne dele hjertestartere ud. Brug af hjertestartere ved et hjertestop kan betyde forskellen på liv eller død, og derfor opfordrer Niels Poulsen byens borgere til at starte en indsamlingsgruppe.

Man kan læse mere om landsuddelingen på www.landsuddeling.dk, hvor man også kan tilmelde sig som indsamler.

 

Sådan får du en gratis hjertestarter

Alt det kræver for at få en gratis hjertestarter til Fredericia er, at du starter en indsamlingsgruppe og inviterer mennesker i dit netværk til at gå mindst 15 indsamlingsruter søndag den 30. maj. Derefter modtager I en gratis hjertestarter, og I beslutter selv, hvor den skal placeres, blot skal den være tilgængelig hele døgnet. Den kan fx hænge ved den lokale sportsforening, ved offentlige fællesarealer eller lignende. Hjertestarteren bliver professionelt monteret i et klimaskab af en elektriker fra TS-gruppen. Derudover modtager gruppen igen i år et års ServicePlus-aftale. Det betyder, at hjertestarteren konstant bliver overvåget, og at service, skift af batteri og elektroder samt erstatning ved tyveri sker uden besvær og omkostninger for ejeren.

 

Kontaktoplysninger

Niels Poulsen

Tlf. 21661325

Mail: nielsp@newmail.dk