<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Fredensborg

Jul 2020 og nytårsmarch 2021

Skrevet mandag d. 21. december 2020

Kære medlemmer,

2020 har i sandhed været et meget anderledes år med nedlukninger og begrænsninger. Derfor en stor tak til alle for opbakning og støtte.

Hjerteforeningens traditionelle Nytårsmarch bliver 2021 anderledes.

Grundet Covid-19 epidemien kan vi ikke være så mange samlet, som vi plejer, da vi tager hensyn til Sundhedsstyrelsens restriktioner om forsamlingsanbefalinger på max. 10 personer. Derfor bliver det:

Nytårsmarch 2021 – gå sammen hver for sig.

Vi håber rigtig mange vil følge opfordringen og i små grupper gå ”den vanlige rute i Fredensborg Slotshave”. Søndag den 3. januar 2021. Tidspunktet kan den enkelte eller de små grupper selv vælge, gerne fordelt over hele dagen for ikke det skal blive for tæt. Nytårsmarchen kan også gøres lokalt. Man kan benytte Hjertestien, eller andre vandrestier i kommunen.

Da vi ikke kan gå Nytårsmachen samlet opfordrer vi ”Nytårsmach deltagerne” til at sende et billede, som vi så efterfølgende kan dele på den lokale hjemmeside. Billeder sendes på mail til [email protected] eller dele det på Facebook.

Hjerteforeningen Fredensborg ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul og godt Nytår. Vi håber at forholdene i løbet af 2021 bliver bedre, så vi kan komme tilbage til mere normale forhold.

Godt nytår

Hjerteforeningen Fredensborg