Tur med Den Syd Fyenske Veteranjernbane
Kom med på en kombineret tog- og vandretur i Faaborg og omegn.
Syd Fyenske Veteranjernbane (SFvJ) er en forening, som kører veterantog på jernbanen mellem Faaborg og Korinth. Foreningen bliver drevet på frivillig og ulønnet basis af foreningens medlemmer, og foreningen har til huse i Syd Fyenske Jernbaners gamle remiseanlæg i Faaborg.
Vi kombinerer togturen med den flotte udsigt ud over det varierede landskab fra Faaborg til Korinth med en vandretur på enten 4,5 km. eller 6 km., da toget på tilbageturen stopper ved trinbrættet i både Katterød og Pipstorn Skov.
Om nødvendigt kan man selvfølgelig også vælge at blive siddende i toget til Faaborg.
I Korinth har vi en times ophold, hvor vi kan spise vores medbragte mad, handle ind i caféen, og nyde omgivelserne inden togturen går retur mod Faaborg.
Undervejs byder Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn på drikkevarer.
Arrangementet er gratis, alle er velkomne, og der kræves ikke medlemskab.
Tilmelding til John, senest fredag den 30. juni på tlf.: 51 15 65 28
Med venlig hilsen
Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn
CVR-nr. 37495328
Mobil: 51 15 65 28
MobilePay: 981398
Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn | Facebook
“Læs mere om Hjerteforeningens behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder i persondatapolitikken” (https://hjerteforeningen.dk/persondatapolitik/)
Praktiske oplysninger
- Sted
- Banegårdspladsen 10
5600 Faaborg
- Kontaktperson
- John Høffner
- john.hoeffner@hotmail.com
- 51156528