LIVSGLÆDE – også for mænd?

Et oplysningsforedrag om kvinder og mænds forskellige reaktioner i livskriser.
Reagerer mænd forskelligt fra kvinder, når de mister deres ægtefælle?
Hvad sker der med hverdagen? – og kan man holde ud kun at leve af medister?
Det spørger Michael Wichmann Pedersen om i sit nye foredrag.
Trivslen i seniorlivet er truet!
Foredraget handler om kønnenes trivsel i seniorlivet – eller mangel på samme – for trivslen i seniorlivet er truet! Især når man rammes af sorg. Her er det vigtigt at forebygge depression og finde tilbage til livsglæden. Ellers mister man nemt nogle af de bedste år i sin pensionstilværelse, og dem skal vi passe på!
Kvinder, mænd og fællesskab
På både godt og ondt er der forskel på kvinder og mænds reaktioner i livskriser, men måske kan vi lære lidt af hinanden? – og måske kan vi hjælpe hinanden i foreningernes fællesskab?
Med gribende fortællinger stopper Michael op ved spørgsmål som:
• Den gode sorgproces – findes den?
• Hvad kan kvinder og mænd lære af hinanden om at håndtere følelser?
• Hvad kan vi gøre for at få flere – specielt mænd – med i fællesskabet?
Med psykiatrisk uddannelse og erfaring har Michael en praktisk, konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til livet, der har hjulpet mange mennesker, såvel foredragstilhørere som privatklienter.
Under pausen byder vi på kaffe/the og småkager
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.
Håber vi ses til et spændende og relevant foredrag!
Tilmelding senest torsdag d. 30. oktober til John Høffner på tlf. 51156528, e-mail: [email protected]
Praktiske oplysninger
- Sted
- Ringe Bibliotek
Centrumpladsen 13
5750 Ringe
- Datoer
- Mandag 3. november 2025 kl. 18:30 - 20:30
- Priser
-
- 0
- 0 kr.
- Kontaktperson
- John Høffner
- john.hoeffner@hotmail.com
- 51156528