Sammendrag af gåturen med Øhavsmuseet i Pipstorn Skov d. 29. maj 2021

Navnet på turen var ’’De dødes Rige’’, som godt 30 eventyrlystne deltagere mødte op til i et vejr, som fra kl. 10 ikke kunne være bedre.

Arkæologerne Anne og Poul bød velkommen med et indlæg, som indfriede vores forventninger om eventyr og oplevelser fra en svunden tid, og som aftalt blev vi inddelt i to hold, som gik modsat rundt for at undgå sammenstød.

Pouls hold tog udgangspunkt i nutiden og førte os ind i skoven, hvor vi tog et lille ophold for at mærke stilheden, duften fra skovbunden, og få fornemmelsen af at vi er små og store.

At stå i skovbunden lod sig gøre, da kommunen har indgået en aftale med Holstenshuus (Ditlev Berner) om offentlig adgang, også udenfor stierne under hensyntagen til bevoksningen m.m.

Således udstyret med den rette indstilling blev vi ført ad små stier til en tidligere tid med flere bøgetræer over 360 år gamle, og hvor Poul fortalte om elle- /elverfolk med ellepiger, elledrenge og nøkker, som gruppen af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro, og som både kunne være gode som onde.

Ellepigerne, som var hule i ryggen, kunne f.eks. lokke unge mænd i mosen, og nøkken, som kunne tage form af mange ting, kunne lokke piger ud i vandet og drukne dem.

Men der var også hyldemor, som var hyldetræets skytsånd og boede under træet, og sørgede for alt det gode ved træets egenskaber.

På vores tidsrejse vendte vi kort tilbage til nutiden, da vi gik over stedet med de certificerede bøgetræer, som ca. hvert 7. år afleverer bog, men snart befandt vi os i et område med levn fra middelalderen 500 år f.v.t. med gravhøje / røse i forskellige størrelser og ’’dansecirkler’’ og tanker om solens gang: ’’fisk-hest-skib-slange’’.

Fra middelalderen måtte vi tænke os til spor fra jernalderen i form af tuegrave med urner, og som fandtes lidt udenfor ruten, men hvis ringe og mærker fra stolper efter et tørt og varmt år kan ses højt oppe fra.

Bronzealderen viste sig ved kæmpemæssig tørvebyggede høje, som bevis på at begravelsesskikken var ændret til egekister, og Egtvedpigen stammer fra denne periode.

Længere oppe ad stien mod startstedet kom vi til bondestenalderen 6000 år siden med stendysserne, gravkamre, randsten og tanker om tidligere tids materialevalg, som et spejl af vor tid, og almenmenneskelige træk.

Vi afsluttede tidsrejsen ved bordbænk-sættene med at spise vores madpakkemad, og med lidt tilskud af vin fra Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn.

Stor tak til Anne og Poul for meget spændende oplevelser.