<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn

Turen i Pipstorn Skov d 2. maj 2021

Skrevet tirsdag d. 4. maj 2021

På trods af vejrudsigten, og en begyndende regn, mødte næsten alle tilmeldte op i godt humør, og under kyndig vejledning af Niels startede vi allerede på parkeringspladsen op med udstrækningsøvelser og fodstillinger, som en prøve på, hvad der ventede os.

Turen til Natur-Motorikbanen blev noget udvidet fra det annoncerede, da man inden balanceøvelserne tog turen rundt på Hjertestien for at varme op, ved udover selve gåturen at lave armbøjninger og træne ryg, ben og lår, hvilket et par deltagere imidlertid fravalgte, og i stedet brugte tiden til at opleve skoven og udveksle erfaringer.

Alle samlet igen begyndte balanceøvelserne, men da stammerne var våde måtte det foregå på skovbunden, hvilket var en udfordring i sig selv, med alle de avancerede øvelser, bl.a. at stå på ét ben og løfte det andet frem foran sig, svinge det sideværts, rotere foden rundt i cirkler, og så med det andet ben. Med lukkede øjne åbnede der sig helt nye udfordringer.

Efter mange nye balanceøvelser og en god oplevelse i ’’rygsækken’’, sluttede vi af ved den store shelterbygning med snak og opsummering, samt udlevering af goodiebags.