<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerterytternes 2020 tur

Skrevet tirsdag d. 15. december 2020

 

 

Hermed lidt om vores Års tur 2020.

 

Glejbjerg – Nr. Vosborg – Hanstholm – Fur – Struer – Herning – Glejbjerg Ca. 530 km på 4 dage.

 

Vores Års tur 2020 gik fra Glejbjerg den5 september hvor alle rytterne, servicefolkene og pårørende og andre interesserede mødtes til morgen kaffe og rundstykker kl. 8 ved daglig Brugsen i Glejbjerg. 20 Hjerteryttere 3 servicemedarbejder i 3 biler. Afgang kl. 9 hvor Kaptajn Hans Peter Fyhn holdt en lille tale til Rytterne med formaninger om at passe på hinanden, køre efter færdselsreglerne og om turen vi skulle ud på osv. Sang vores Hjerterytteri sang. Emilie Werner Semmelroth fra Hjerteforeningen i KB var kommet helt herover, for at sende os af sted på vores tur med en lille tale om hvad Hjerteforeningen står for og sige tak, samt sende os ord med på vejen om en god tur inden hun skød startskuddet af til afgang. Turen skulle vare i 4 dage og ville gå Langs den Jydske vestkyst med første depot ved Bork havn. Derefter cyklede vi videre til endestationen Nr. Vosborg Herregård hvor vi overnattede og fik dejlig aftensmad. 1 uheld lidt alvorlig den dag som resulterede i, at en rytter måtte forlade os og ikke kom med på resten af turen. Heldigvis så det værre ud end det egentlig var.

2 dag gik fra Nr. Vosborg videre langs kysten til en campingplads ved Hanstholm. En kold, regnfuld og blæsende dag særligt fra Thyborøn til Agger, men alle kom i mål med godt humør. Vi grillede selv vores aftensmad, og stod selv for morgenmaden den dag takket, være vores gode service hold der sørgede for os under helle turen med slik-vand- mad i depoterne og lækkerier undervejs som var udelukkende sponserede vare vi havde ombord.

3 dag gik fra Hanstholm ned over Mors fantastiske natur. Både den dag her og de 2 foregående dage med kuperet terræn, så der skulle yder lidt kræfter. Målet den dag var Fur, hvor vi sejlede til og cyklede så ud til et event på Fur Bryghus med frokost og rundvisning. Dejlig dag med godt vejr. Vi blev afhentet der med bus ved Bryghuset, da ingen skulle ud at cykle igen efter besøget der. Vi blev kørt til et Hotel i Struer, hvor vi overnattede og fik dejlig mad.

4. dag gik fra Struer ned over Holstebro til Herning, hvor vi havde en aftale med Hjerteafdelingen på sygehuset, hvor en ledende oversygeplejerske og en Læge fortalte om livets gang på Hjerteafdelingen og om deres nye Gødstrup sygehus, de er ved at bygge. Herning folkeblad og TV midt vest var mødt op for at filme og skrive lidt om os, for at skabe opmærksomhed omkring det vi laver. Derefter gik turen hjemad mod Glejbjerg, hvor vi ca. ankom kl. 17,30 hvor byen og vores familie osv. Stod klar for at modtage os efter en tur på ca. 530 km. Service holdet diskede op med champagne og kransekager til alle fremmødte.

En fantastisk tur vare til ende og alle skiltes og sagde tak for turen.