<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Egedal

Hjertecafé i Roskilde: Hjertepatienter og pårørende – Alt det vi ikke taler om

Hjerteforeningen Roskilde inviterer til en serie af Hjertecaféer med sundhedskonsulent i Køge Kommune og hjertesygeplejerske Anja Engberg

Hjertesygdom kan ramme fysisk, psykisk og socialt, og i Hjerteforeningen Roskilde vil vi gerne sætte fokus på det, og afholder derfor 3 hjertecaféer om hvordan livet kan påvirkes af hjertesygdom.

Den første hjertecafé bliver d. 30. oktober 2025 kl. 17-19 og omhandler alt det vi ikke taler om:

  • Hvordan har vi det psykisk?

  • Som hjertepatient

  • Som pårørende

  • Hvordan taler vi om det og hvor kan vi få hjælp?

Den anden  hjertecafé i serien bliver d. 20. januar 2026 kl. 17-19 og kommer til at handle om seksualitet og samliv – med hjertesygdom på sidelinjen.

Den tredje og sidste hjertecafé i serien bliver d. 16. marts 2026 kl. 17-19 og kommer til at handle om fysiske udfordringer.

Lyder dette som noget for dig, så send din tilmelding til [email protected].
Vær opmærksom på at der til dette arrangement kun er plads til 30 personer.

Da dette er en serie af 3 Hjertecaféer, er du velkommen til at tilmelde dig dem alle tre allerede nu.

Har du nogle spørgsmål til denne Hjertecafe, er du meget velkommen til at kontakte os via mail: [email protected].

Vi glæder os til at se dig.

Praktiske oplysninger

Sted
Frivilligcentret (det gamle Tinghus), Lokale 7
Jernbanegade 21, 4000 Roskilde
Datoer
Tirsdag 20. januar 2026 kl. 17:00 - 19:00
Mandag 16. marts 2026 kl. 17:00 - 19:00
Kontaktperson
Karin Johansen
roskilde@hjerteforening.dk