Kom og vær med i Hjerteforeningens fællesskab af frivillige i Egedal – Generalforsamling i Hjerteforeningen Egedal
Kom og vær med i Hjerteforeningens fællesskab af frivillige i Egedal
Invittaion til Generalforsamling i Hjerteforeningen Egedal
Har du nogle timer til overs og lyst til at gøre en forskel for andre, så kan du melde dig til at give en frivillig hånd til hjertesagen. Hjerteforeningen Egedal søger flere hænder til at løfte den vigtige hjertesag i vores kommune.
Den lokale afdeling har et bredt udvalg af aktiviteter, som du kan være med i, og du er også velkommen til at byde ind med ideer til nye aktiviteter. Du kan byde ind på de opgaver, som passer dig og som du har tid og lyst til.
Hjerteforeningen Egedal har i mange år afholdt cafemøder med spændende og vedkommende foredrag, livreddende førstehjælps og Hjertemotion mm. Dette er vi meget interesseret i skal fortsætte og der har vi brug for flere kræfter og ressourcer til de forskellige aktiviteter samt nye initiativer.
Som frivillig i Hjerteforeningen, lokalafdeling Egedal bliver du en del af et netværk af frivillige, der er fordelt over hele landet. Hjerteforeningen har ca. 90 lokale afdelinger, 127.500 medlemmer på landsplan og en bred vifte af aktiviteter. Vi håber, der også er noget, der passer til dig.
Du skal ikke have særlige forudsætninger for at deltage. Kom blot med din lyst til at være med.
Men vi mangler nogle der kan være med til at drive foreningens aktivieter videre, da foreningens formand og kasserer igennem mange år har valgt at give stafeen videre – måske er det dig vi har brug for.
Dagsordenen for mødet er som følger:
- Valg af ordstyrer
- Valg af referent
- Formandens beretning 2025
- Regnskab
- Behandling af indkomne forslag
- Valg til bestyrelse
- Eventuelt
Alle er velkomne – men i forhold til forplejning vil vi meget gerne have din tilmelding på [email protected] senest 9 februar.
Vi håber meget på at se jer!
Praktiske oplysninger
- Sted
- Udlejrevej 13B, 3650 Ølstykke, Græstedgård i lokale 07
- Kontaktperson
- Ove Pretzmann
- egedal@hjerteforening.dk