Foredrag om sammenhæng mellem diabetes og demens
Diabetes foreningen Egedal inviterer jer og jeres pårørende/venner/bekendte til foredrag
Torsdag d. 13. november 2025 kl. 19:00
I Stenløse Kulturhus Store Sal
Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse
Vi er så heldige, at overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet Jørgen Rungby gerne vil komme at fortælle om sammenhængen mellem diabetes og demens.
Jørgen deler sin tid ligeligt mellem klinisk arbejde og akademiske opgaver.
Han er tidligere formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og sidder i flere internationale bestyrelser. Hans aktuelle forskning fokuserer på metabolisk og hormonel regulering af centralnervesystemets funktioner ved neurodegenerative sygdomme samt på komplikationer i både det centrale og perifere nervesystem ved diabetes.
Vi forventer, at foredraget inkl. spørgetid varer et par timer.
Der er masser parkeringspladser ved Egedal Centeret, som både er gratis og uden tidsbegrænsninger.
Øl og vand kan købes på stedet.
Da der maks. kan være 145 deltagere, skal vi have jeres tilmeldinger senest mandag d. 10. november på mail: [email protected] eller via sms på tlf. 21 14 77 80.
Husk at opgive navn, telefonnummer (i tilfælde af, at vi bliver nødt til at aflyse eller ændre noget), antal deltagere og meget gerne medlemsnummer.
Tilmelding er naturligvis efter ”først-til-mølle”-princippet. Foredraget er gratis for alle, og vi håber at se rigtig mange af jer.
Praktiske oplysninger
- Sted
- I Stenløse Kulturhus Store Sal
Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse - Kontaktperson
- Mariann Vendelbo Borregaard
- egedal@diabetes.dk