<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen Egedal

EN ÆGTE DIVA KOMMER TIL NABO BYEN

EN ÆGTE DIVA

Vores nabo lokalforening Hjerteforeningen Frederikssund afholder et arrangement med Danmarks store skuespiller 87 årige Ghita Nørby og guitaristen Lars Hannibal.

Ghita Nørby vil tale om det at blive ældre, alderdom og det at miste. Hun vil læse nogle af sine favorit eventyr af H.C. Andersen og de underfundige og livskloge fabler af La Fontaine i  Johannes Møllehaves sprudlende oversættelse.

Guitaristen Lars Hannibal vil skabe laguner af eftertænksomhed med smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire.

Undervejs samtaler Ghita og Lars om nogle af de aktuelle temaer, der optager dem indenfor kunst og kultur og om Ghitas enestående karriere indenfor film og teater.

Eventyrene, fablerne, de små anekdoter og historierne fra et langt liv med teater, film og TV serier formidles til publikum i en intens og intim atmosfære, hvor man fornemmer deres årelange venskab.

Billetprisen vil være kr. 100 for medlemmer af Hjerteforeningen og kr. 150 for ikke-medlemmer og kan allerede nu bestilles ved henvendelse til

Henny Bøgh på mail [email protected] eller telefon 2099 5435.

 

Praktiske oplysninger

Sted
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund.
Datoer
Onsdag 30. november 2022 kl. 19:00
Kontaktperson
Henny Bøgh
hboegh@post2.tele.dk
2099 5435