<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen København K/Ø

Webinar: Træn efter eller med en aortaaneurisme, -dissektion

Er du nysgerrig på, hvordan du kan leve et aktivt liv efter eller med en aortaaneurisme eller dissektion? Så tilmeld dig vores nye webinar og bliv klædt på til at leve et godt liv med din diagnose.

På webinaret vil du få svar på:

  • Kom i gang! Vi ser på, hvorfor daglig aktivitet er så vigtigt, og hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler.
  • Hvad er en aortaaneurisme og -dissektion? Du får en grundlæggende forståelse af tilstanden og gennemgang af de forskellige risikogrupper.
  • Hvordan kan du træne trygt med aortaaneurisme eller -dissektion? Du får konkrete råd om fysisk aktivitet, og om hvad du skal være opmærksom på, når du belaster dig i din hverdag.

Du har undervejs mulighed for at stille online-spørgsmål til underviserne.

Dine undervisere er Rikke Gottlieb, udviklingsfysioterapeut på Rigshospitalet og Anne-Sofie Muusmann, fysioterapeut og certificeret kliniker i hjerte- og lungefysioterapi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

De har begge mere end 10 års erfaring i test- og træning af patienter med aortasygdom.

Klik på linket for tilmelding:
onsdag d. 26. marts kl. 16.00-17.00
tirsdag d. 1. april kl. 10.00-11.00

Hvad er et “webinar”?
Et webinar er en online undervisning, hvor du møder underviseren på din egen computerskærm hjemme i stuen. Computeren er populært sagt dit kursuslokale. Du kan se og høre underviseren, se plancher og slides på din skærm, og du kan løbende stille skriftlige spørgsmål til underviseren. Det kræver ingen særlige IT-kundskaber at deltage, du skal blot have adgang til en computer eller tablet med internetgang og lyd.

Se eller gense tidligere afholdte webinarer eller hør Podcasts. Klik på billederne i højre side af skærmen.

Praktiske oplysninger

Sted
Online-kursus ved Hjerteforeningen
Datoer
Onsdag 26. marts 2025 kl. 16:00 - 17:00
Tirsdag 1. april 2025 kl. 10:00 - 11:00