<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen København K/Ø

Webinar: Når hjertesygdom rammer jer begge

Når et menneske får hjertesygdom, påvirker det ofte også dig, der står tæt på. Både den, der er syg, men også dig som pårørende kan opleve bekymring, usikkerhed og en hverdag med nye roller og behov. Vi ved, at hver tredje pårørende til en hjertesyg oplever at være psykisk eller fysisk belastet og mere end hver anden pårørende trives dårligt. Derfor er det vigtigt at have blik for den pårørendes trivsel og behov, når hjertesygdom bliver en del af livet.


Hør Hjerteforeningens psykolog, Maja Sofie Humle, sætte fokus på livet som pårørende. Du får indsigt i de følelser og reaktioner, mange pårørende oplever, og du bliver klogere på de udfordringer, der kan opstå, når sygdom fylder i hverdagen.

Webinaret er for dig, der er ægtefælle, partner, familiemedlem eller på anden måde står tæt på en person med hjertesygdom.

Du kan stille spørgsmål online undervejs. Webinaret afholdes via Teams og varer en time.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. Klik på link for tilmelding:
4. nov. kl. 10-11
4. nov. kl. 17-18

Hvad er et webinar?
Et webinar er online undervisning hjemme i stuen. Du møder underviseren på din skærm og kan stille skriftlige spørgsmål. Det kræver ingen særlige IT-kundskaber blot adgang til computer eller tablet med internet og lyd.

Se eller gense tidligere afholdte webinarer eller hør Podcasts. Klik på billederne i højre side af skærmen.

Praktiske oplysninger

Sted
Online-kursus ved Hjerteforeningen
Datoer
Onsdag 4. november 2026 kl. 10:00 - 11:00
Onsdag 4. november 2026 kl. 17:00 - 18:00