<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Webinar – “Når arterieflimren stjæler opmærksomheden”

Hjerteforeningen inviterer til webinar
19. nov. kl. 10.00

Dette webinar er til dig, som lever med atrieflimren. Det er til dig, som oplever udfor-dringer i hverdagen, hvad enten du lige har fået konstateret atrieflimren eller har levet med den længe. På dette webinar lægger vi vægt på at give dig en øget forståelse af sygdommens udvikling, dens symptomer og behandling. Målet er at klæde dig på til at kunne gå i dialog med din læge og dermed få mere selvbestemmelse omkring din behandling – på både kort og lang sigt.

 Pårørende er også meget velkomne til at deltage i webinaret.

 Hvad er et webinar?

Et webinar er en online undervisning, hvor du møder underviseren på din egen com-puterskærm hjemme i stuen. Computeren er populært sagt dit kursuslokale. Du kan se og høre underviseren, se plancher og slides på din skærm, og du kan løbende stille skriftlige spørgsmål til underviseren. Det kræver ingen særlige IT-kundskaber at del-tage, du skal blot have adgang til en computer eller tablet med internetgang og lyd.

Webinaret varer ca. en time og det er gratis at deltage. Undervisere er Kirsten Magaard eller Charlotte Munkholm.

Tilmelding: Pladserne tildeles efter ’først til mølle-princippet’. Klik på linket for at tilmelde dig. 

Webinar d. 19/11 kl. 10.00: Link: TRYK HER

 

Praktiske oplysninger

Sted
I hjemmet ved computeren
Datoer
Torsdag 19. november 2020 kl. 10:00