<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen København K/Ø

Hjertecafe med foredrag: Forhøjet blodtryk

Omkring hver femte dansker lider af forhøjet blodtryk, men omkring 30 procent er ikke klar over det. Hvis det ikke bliver behandlet, kan forhøjet blodtryk blandt andet øge risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen, hjerneblødning, for stort hjerte og nyresvigt.

Kom og hør Adelina Yafasova, læge og forsker på Afd. for Hjertesygdomme på Rigshospitalet, fortælle om forhøjet blodtryk, hvilke følgesygdomme det kan føre til, og hvordan man kan sænke blodtrykket med blandt andet kost, motion og medicin.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Alle er velkomne og arrangementet er gratis.
Lokalforeningen byder på kaffe og frugt/kage.

Hjertecaféen på Østerbro er et månedligt mødested for borgere med hjerte-kar-sygdomme, pårørende til hjertesyge eller andre interesserede. Der er mulighed for at få udbredt kendskabet til sygdommen, hvordan den kan håndteres samt udveksle erfaringer med hinanden.

 

 

Praktiske oplysninger

Sted
Nabo Østerbro
Odensegade 6
2100 København Ø
Datoer
Mandag 4. december 2023 kl. 16:00 - 18:00