<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

Hjerteforeningen København K/Ø

Hjertecafé med foredrag: Hjertesvigt, -pumper og -transplantation

Er du interesseret i at høre om hjertesvigt? Eller hvad det vil sige at få et ”nyt” hjerte?

Kom og hør på Imran Iversen som er læge på afdelingen for Hjerte- og lungekirurgi på Rigshospitalet.

Han vil fortælle hvad hjertesvigt er, og de forskellige behandlingsmuligheder der findes. Derudover den kirurgiske del hvor man indopererer en mekanisk hjertepumpe, som skal hjælpe hjertet med at pumpe blod rundt i kroppen. Han vil også fortælle om hjertetransplantation.

Hvis du eller dine pårørende gerne vil vide mere om hjertesvigt og dets behandling, er dette foredrag måske noget for dig. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Alle er velkomne og arrangementet er gratis. Lokalforeningen byder på kaffe og frugt/kage.

Hjertecaféen på Østerbro er et månedligt mødested for borgere med hjerte-kar-sygdomme eller pårørende til hjertesyge. Der er mulighed for at få udbredt kendskabet til sygdommen og hvordan den kan håndteres samt udveksle erfaringer med hinanden.

 

Praktiske oplysninger

Sted
Nabo Østerbro
Odensegade 5
2100 Østerbro