<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1

HJERTEBRO cykeltur – Dragør

Varighed: ca. 3 timer. Distancen: ca. 23 km.

Vi mødes ved Metrostation Vestamager, hvorfra vi kører over til Den Røde Port kort derfra, der bringer os ind på Kalvebod Fælled. Herefter kører vi ad Kanalvej direkte mod den sydligste del af Amager. Vi holder en kort pause ved 1) Kongelundsfortet, hvor der også er mulighed for et toiletbesøg. Derefter fortsætter turen mod Dragør, hvor vi kører langs kysten og nyder den dejlige udsigt mod Øresund. Et stykke før vi når Dragør, vil der være mulighed for at besøge Giant Troll: Bjarke Cirkelsten. I 2) Dragør spiser vi vores medbragte madpakker på Havnen, inden turen går rundt øst om lufthavnen og slutter ved Metrostationen i lufthavnen.

Vi medbringer cykelveste, som vi håber, I vil iføre jer, og ligeledes ser vi gerne, at man benytter cykelhjelm.

Husk at medbringe drikkevarer samt en madpakke.

1) Kongelundsfortet er et militæranlæg på Amager. Indtil 1996 var Kongelundsfortet militært område. Kongelundsfortet hed tidligere Kongelunds Batteri. Det blev opført som kystbatteri i tiden 1914-1916.

2) Dragørs bykerne er med sine snævre gader og lave huse fra 1700- og 1800-tallet en af de bedst bevarede byer i Danmark. Den gamle bydel indeholder 76 fredede ejendomme samt 5 på havnen, hvilket er den største koncentration af fredede ejendomme i en mindre by herhjemme.

Tilmelding sker via følgende link: https://kurser.hjertemotion.dk/kurser_tilmeld.aspx?id=69
Der er fastsat et maksimum på 10 deltagere på turen. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Sidste frist for tilmelding – 2 dage før start.
Pris for medlemmer af Hjerteforeningen: kr. 0,00 – For ikke-medlemmer: kr. 30,00.
Kontaktperson for turen: John Jørgensen, mail: dueoddejohn@hotmail.com, telefon: 23 86 51 48

Kort over ruten:
Du kan også se turen direkte på Google Maps, hvor du kan zoome ind og ud, samt hente turen til din mobiltelefon. Klik her: Cykeltur – Dragør-turen, ca. 23 km

 

 

Praktiske oplysninger

Sted
ved Metrostation Vestamager
Datoer
Mandag 3. maj 2021 kl. 10:00